Henter indhold...





Samtaleforløb til familier i sorg

Holbæk Kommune


Sorg er en naturlig og grundlæggende følelse, som de fleste vil opleve mange gange i livet. Sorg er også den reaktion vi oplever, når vi har en nærtstående med en livstruende sygdom, eller når vi mister nogen, der er betydningsfulde for os.

Sorgen sætter spor, og for nogle sørgende vil det være vigtigt, at have nogen at tale med, om sorgen og de forandringer der sker i deres familie. Livet er ændret, det betyder ikke, at du/I vil være opslugt af sorgens følelser hele tiden. Følelsen af sorg svinger og kan veksle fra det ene øjeblik til det andet. Nogle gange kan livet opleves fortvivlende og meningsløst, og andre gange kan du/I være optaget af hvordan fremtiden takles, og hvordan du/I finder mening i det forandrede liv.

 

Praktisk information

Samtaleforløbene opstartes løbende og indeholder som udgangspunkt 1 opstartssamtale, 5 samtaler og 1 opfølgende samtale ca. 3 mdr. efter sidste samtale. Samtalerne varetages af uddannede sorgrådgivere/familiebehandlere.

Forløbet finder sted i Familiehusets lokaler i Rolighedsstæde 2 og 5, 4300 Holbæk.

Alle henvisninger til kurset sker efter ansøgning til Social Indsats og Udvikling - Den Sociale Indgang.

Søg om optagelse på samtaleforløbet her

Ved behov for yderligere information kontakt Den Sociale Indgang på telefon 72 36 36 36.

Skriftlig henvendelse kan ske via Borger.dk, Digital post att.: Forebyggende kurser. Alternativt kan du sende et brev til Holbæk Kommune, Social Indsats og Udvikling - Den Sociale Indgang, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk, att.: Forebyggende kurser. 


Tilbuddet er til dig, som...

Tilbuddet er til familier med børn fra 0 – 18 år, bosiddende i Holbæk kommune, der har en livstruende syg forælder, ægtefælle eller søskende eller har mistet en forælder,  ægtefælle eller søskende.

 


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os
Top