ADHD - grundkursus til forældre
Holbæk Kommune
At være forældre til et barn med ADHD/ADD kan være frustrerende og nogle gange stille jer forældre i en situation, hvor I ikke ved, hvad I skal gøre. Det kan betyde, at både I som forældre og jeres barn kommer ud i uhensigtsmæssige mønstre, som kan påvirke jeres familieliv og jeres barns trivsel og læring. Men der findes heldigvis mange gode konkrete værktøjer til at undgå uhensigtsmæssige konflikter i hjemmet.
Holbæk kommune tilbyder forældre, som har børn med en ADHD/ADD-diagnose et gruppegrundkursus, hvor der netop er fokus på forståelse af ADHD/ADD og den daglige håndtering af udfordringer med børn med ADHD/ADD. På grundkurset vil du møde andre familier som står i lignende situationer som jer.
Grundkurset består af fem kursus gange, hvor temaer er som følgende:
1. Introduktion til hvad er ADHD/ADD
2. ADHD/ADD-udfordringer, søvn, stress sårbarhed håndtering
3. Familieliv, netværk og samarbejdspartner
4. Hverdagsstrategier, Konfliktforståelse og redskaber til håndtering af konflikter
5. Den sidste gang kigger vi på de enkle gruppers behov, men det kan være tematikker vedr. Sociale medier, Skolevægring, ADHD/ADD-livet som teenager og uddannelse
Praktiske oplysninger
Der veksles mellem oplæg fra familiebehandlerne, plenum snak og gruppeopgaver. Vi forsøger at skabe et trygt rum, hvor der skal være plads til at tale om de udfordringer, der fylder hos den enkelte familie udfra dagens tema.
Grundkurset afholdes en gang om måneden kl. 14.30 -16.30 med familiebehandlere fra Familiehuset i Holbæk kommune. Grundkurset finder sted i Familiehusets lokaler i Rolighedsstæde 2 og 5, 4300 Holbæk.
Alle henvisninger til grundkurset skal ansøges gennem Børn og Familier - Den Sociale Indgang.
Søg om optagelse på kurset her
Ved behov for yderligere information kontakt Den Sociale Indgang på telefon 72 36 36 36.
Skriftlig henvendelse kan ske via Borger.dk, Digital post att.: Forebyggende kurser. Alternativt kan du sende et brev til Holbæk Kommune, Børn og Familier - Den Sociale Indgang, Jernbanevej 6, 4300 Holbæk, att.: Forebyggende kurser.
Tilbuddet er til dig, som...
Forældre til børn under 18 år med en ADHD/ADD-diagnose.