Morgensang på Holbæk Bibliotek
Holbæk Bibliotekerne
Sang og fællesskab giver velvære og energi til dagen. Du inviteres derfor til en lille times opløftende nærvær og samvær i Højskolesangbogens tegn. I fællesskab synger vi sange om folkelivet, fædrelandet, ånden, friheden, kærligheden og naturligvis sange, som passer til årstidernes skiften.
I spidsen for det hele står bibliotekar Sigrid Diness, som synger for, og Birgit Toftegaard, som sidder ved klaveret.
Arrangementet tilbydes tre gange i foråret og tre gange i efteråret. Tidspunkterne bliver offentliggjort på Holbæk Bibliotekernes hjemmeside.
Arrangementet kræver ingen tilmelding - det er bare at møde op.
Tilbuddet er til dig, som...
Tilbuddet er til dig, som har lyst til at synge i fællesskab med andre. Det er ligegyldigt, om du er god til at synge eller ej. Det vigtigste er, at du er med. Du må også gerne nynne eller bare sidde og nyde stemningen.
Tilbuddet er uforpligtende og kræver ingen tilmelding. Du kan blot prøve det af og se, om det er noget for dig.